8 ØNSKER TIL BOLIGEN

sådan finder du genbrugsskatte til hjemmet + et lille genbrugs haul

Jeg !elsker! at indrette, og hvis jeg måtte, kunne jeg bruge en hel dag på at organisere og rykke rundt på alt mit nips. I min optik, er det fedest at finde unikke ting og sager til sit hjem, og det bedste sted at gøre det, er i genbrugs butikker eller på sider som DBA, Facebook Marketplace og trendsales/tradono ( hvad end det nu hedder ).

Min kæreste og jeg har fundet en del af vores møbler brugt, fx er vores guld lampe i stuen købt på en interiørside på IG, og vores stuebord fandt vi på Facebook Marketplace. Ud over de lidt større møbler, finder jeg også en maaasse vaser, nips og andet sjovt i genbrugsbutikker. Jeg har samlet en lille omgang tips nedeunder til hvordan du får det meste ud af dine genbrugsture/ hvordan du finder fede vintage møbler:

  • Hvis du leder efter et specifikt møbel, kan du med fordel tjekke de DBA og Facebook Marketplace. Ofte kan du finde møbler i rigtig god stand til gode penge. (og hvis du er heldig også i nærheden af dig)
  • Hvis du er i en fysisk genbrugs butik (gælder egentlig også online køb) og fx finder en kommode du er vild med, men farven ikke er som den skal være, kan du altid male eller på andre måder ændre møblet. Fx havde sædet på mine fire frisvinger stole et helt forfærdeligt grimt bussæde lignende stof, som jeg efterfølgende byttede ud med sort betræk.
  • Man kan desværre ikke være heldig hver gang, og nogle gange går man tomhændet hjem efter en genbrugstur. Du må ikke miste modet! Genbrugsbutikker er ikke ligesom almindelige butikker der får nye varer på bestemte tidspunkter. Så dine chancer for at finde cool sager stiger jo oftere du tager et smut forbi dem.
  • Selvom du ofte kan up-cycle møbler du finder i genbrugsbutikker, skal du også være ærlig over for dig selv. Nogle gange er tingene i genbrugsbutikker ikke i særlig god stand, og det er ærgerligt at spilde sine penge på faldefærdige møbler. Derfor bør du altid tjekke tingene efter fejl inden du køber.
  • Jeg forsøger kun at købe ting jeg virkelig elsker og som jeg nemt kan se i mit hjem. Sådan kommer jeg ikke til at lave fejl køb, og skaber også en rød tråd i min indretning.
  • Mit bedste tip er dog: kig HELE butikken igennem. Det gælder alle afdelinger, alle bøjler, kasser og stativer. Det betaler sig at være grundig, da mange genbrugsskatte gemmer sig steder man ikke forventer.

Selvom min kæreste og jeg har boet i vores lejlighed i snart et halvt år, er det først nu vi har fået en lampe til det tredje rum… Heldigvis var der 50% på alting i Røde Kors den dag vi var dernede, og vi fik vores “nye” loftslampe for 50kr (nu mangler vi bare 4 pærer mere). Ellers har jeg i løbet af de sidste par uger erhvervet mig nye tallerkner, en rispapirs lampe, en blå lampe med de sødeste skyer, en vase samt en par lækre pastelfarvede bukser.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8 ØNSKER TIL BOLIGEN